Styrk arbejdsglæden og trivslen med en halv- eller heldagsworkshop
Arbejdsglæde og trivsel opstår ikke af sig selv – det skabes gennem stærke vaner, et åbent mindset og et godt samspil i hverdagen. En afgørende faktor for trivsel er psykologisk tryghed – et arbejdsmiljø, hvor alle tør udtrykke sig frit, dele idéer og fejl uden frygt for negative konsekvenser. I denne workshop får I konkrete redskaber til at styrke både den individuelle og fælles trivsel på arbejdspladsen.
Workshoppen:
Vi kombinerer viden om stærke arbejdsglædevaner med indsigt i moralsk stress, forråelse og psykologisk tryghed for at give jer en helhedsorienteret forståelse af trivsel.
Vi arbejder med:
✔ Arbejdsglædevaner – Fra utilfredshed til tilfredshed, fra alvor til leg, fra frygt til tillid og meget mere.
✔ Moralsk stress og forråelse – Forstå de mekanismer, der kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, og lær at håndtere dem.
✔ Psykologisk tryghed – Hvordan skaber vi en kultur, hvor vi tør tage initiativ, dele vores tanker og lære af fejl?
✔ Hverdagens samspil – Gennem cases og øvelser sætter vi fokus på samarbejde, anerkendelse og kommunikation.
Udbytte for individet og teamet
💡 Bevidsthed om egne arbejdsglædevaner og hvordan du kan styrke dem.
💬 Lær at spotte og håndtere tegn på moralsk stress og forråelse i hverdagen.
🤝 Få konkrete værktøjer til at styrke psykologisk tryghed og skabe en kultur præget af åbenhed, tillid og anerkendelse.
Sparring til ledere – nøglen til forankring
Lederens rolle er afgørende for, at den nye viden fra workshoppen bliver omsat til praksis og skaber forandringer i hverdagen. Psykologisk tryghed starter fra toppen, og som leder har du en vigtig opgave i at understøtte en kultur, hvor alle føler sig hørt, set og er trygge i at deltage aktivt.
For at sikre denne forankring tilbyder vi ledersparring før og efter workshoppen:
🔹 Opstartsmøde: Vi afklarer jeres specifikke behov og drøfter, hvordan I som ledere kan styrke psykologisk tryghed og understøtte implementeringen af arbejdsglædevaner og et styrket samspil i jeres team.
🔹 Afsluttende møde: Vi følger op på læringen, evaluerer erfaringerne fra hverdagen og identificerer konkrete handlinger, der sikrer en fortsat positiv udvikling i jeres arbejdsmiljø.
Med sparringen bliver I som ledere klædt på til at forankre de nye indsigter, så inspirationen og værktøjer på workshoppen bliver en aktiv del af jeres arbejdskultur.
Kan bookes 3, 4, 5 eller 6 timer.

